torsdag den 16. marts 2017

Miercules en Málaga

¡Hola Machais!


Onsdagen startede ud med at vi skulle møde kl 09:45 for sammen at tage mod Picasso Museet. Da vi var fremme viste det sig, at rundturen først startede kl 11, så vi besluttede os for at finde en cafe i solen og drikke et glas friskpresset appelsinjuice. Det var super lækkert, og hyggeligt at være sammen om "morgenmad" for første gang. Lidt i 11 gik vi tilbage til Museet, hvor nogle af os gav oplæg om Picasso's liv og kunst som en lille opvarmning. Vi kom ind og mødte vores guide, som var den sødeste lille spanske mand, og som startede med at vise os den flotte gård i midten af museet. Herefter viste fortalte han en masse om Piccaso's forskellige kunstværker, hvoraf der faktisk var et par værker der var helt nyudstillede fra dagen før.

Efter Museet tog folk hjem og spiste hos deres familier, og herefter mod Debla for at have timer. Vi havde undervisning udenfor og det var super lækkert, da solen skinnede på sit højeste og man bare kunne sidde og nyde den.

Senere på dagen skulle vi på "safari de tapas" - en tur rundt på forskellige 'bodegaer' (ikke som vi kender dem i Danmark), og spise tapas. Her blev der serveret lidt for enhver smag - den lokale, søde vin, blæksprutte, rejer, tortilla de patatas, champagne, serrano... 'Bodegaerne' var super charmerende og autentiske. Vi fik snakket og hygget :) Efter middagen snuppede vi alle en is og tog stille og roligt hjemad.

Abrazos

Simone & Mathilde <3

Debla's terasse, hvor vi fik undervisning i solen
Facaden på Picasso Museet
Friskpresset appelsinjuicepå 21 Bou, hvor vi også spiste aftensmad én af dagene
En anden klasse der også skulle på Picasso museet, og gik og råbte hans navn i kor
Udsigt til den blå himmel indefra gården i Picasso Museet
Man måtte ikke tage billeder af kunsten indenfor, så vi prøvede at genskabe den
Første stop på Safari de Tapas, hvor der blev serveret vino dulce
Der var delte meninger om den søde vin
Næste stop på vores tapaseventyr
Stedet var super hyggeligt og autentisk
Vi fik en lille is efter tapas, og var i rimelig godt humør

Ingen kommentarer:

Send en kommentar