fredag den 10. marts 2017

Elevmanual for grupper

ELEVMANUAL FOR GRUPPER

Bliv ven med os på Facebook og udveksl erfaringer og meninger med os og andre nuværende og tidligere elever. Du kan følge med i, hvad vi laver med hensyn til aktiviteter, osv.

Vi byder dig velkommen til Málaga og til din skole Debla. For at du får allermest ud af dit ophold her på Debla, vil vi gerne informere dig om programmet for din første dag på skolen, om skolen, om Málaga og om din indkvartering.

Information om programmet den første dag: 

Information om skolen:

  • Skolen har 6 klasselokaler (”sol” og ”luna” på 1. sal, ”castañuelas” og ”toro” i kælderetagen og ”Huerto og Porche udenfor). Der er en have, en altan og to terrasser, som du frit kan benytte, når du er på skolen. Derudover er der på skolen en lille bar, som har åbent hele dagen. Ligeledes er der et rum i stueetagen, hvor du kan benytte internettet osv. Der er 3 toiletter – to i kælderetagen og et på 1. sal.
  • I stueetagen er der mulighed for at læse den nationale avis ”El Pais” og den lokale avis ”El Sur de Málaga”.
  • På opslagstavlen i stueetagen kan du se informationer om aktiviteter arrangeret af skolen, biograferne i Málaga, transportmulighederne i Málaga og kulturelle begivenheder i Málaga.
  • Skolen er et røgfrit område. Hvis du ønsker at ryge, kan du ryge udenfor ved indgangen eller på terrasserne.
  • Der er en halv times pause efter den første halvanden time. Senere er der en pause på 10 minutter mellem tredje og fjerde time.
  • Pauser: i pauserne kan du frit benytte en af terrasserne, haven eller stue- etagen. Den lille bar har også åbent.
  • Skolen åbningstider: klokken 8.00 – 17.00 (tidspunktet kan variere).
  • Kontorets åbningstider: Klokken 8.15 – 17:00. I dette tidsrum kan du
    henvende dig til kontorpersonalet. Tidspunket kan variere.
  • Evaluering: Den sidste dag, giver skolen dig et afsluttende evalueringsskema. Det er ikke obligatorisk at udfylde evalueringsskemaerne, men vi opfordrer dig til det, da det vil hjælpe os med hele tiden at blive bedre. Hvis du har noget at klage over, er det meget vigtigt, at du meddeler det på kontoret med det samme, så problemet kan blive løst.
  •  Bøger, CD’er, DVD’er osv.: i stueetagen er der et bibliotek med materialer, som skolen kan låne dig. Der er en liste, hvor du kan se, hvilke materialer, du kan låne. Du kan henvende dig til hvilken som helst lærer forat få hjælp til at finde det mest passende materiale til dig. Du kan også benytte ”elevdagen”, hvis du ønsker en mere detaljeret information.
  • For et behageligt ophold på skolen bedes du være iført passende tøj i klassen alt afhængig af årstiden (ikke uden t-shirt, osv.
  • Ved nødstilfælde kan du ringe til følgende nummer: 0034 638 603 490. 
Generel information:

• Debla informerer under opholdet på skolen om muligheden for diplomet D.E.L.E. (Diploma del Español como Lengua Extranjera). D.E.L.E. er en officiel eksamen organiseret af en officiel institution ”El Instituto Cervantes”. Denne eksamen finder sted tre gange om året - i maj, august og november, enten i Spanien eller i andre europæiske lande. Hvis du er interesseret i yderligere information, kan disse findes på: www.eee.cervantes.es

Årsager til udvisning:

  • Indtagelse af stoffer på skolen eller i din indkvartering eller et overdrevent forbrug af alhohol i din indkvartering.
  • Udeblivelse fra kurset i mere end en uge uden dokumentation.
  • Mangel på rengøring i din indkvartering.
  • Mangel på personlig hygiejne. 
  • Misligholdelse på skolen eller i boligen.

 I tilfælde af evakuering bedes du konsultere evakueringsplanen, der findes ophængt på alle etager.

Kulturforskelle ved indkvartering hos en spansk familie:

Hvis du har valgt denne form for indkvartering, bedes du forsøge at indordne dig under den spanske families vaner.
I mange tilfælde er vanerne forskellige - frem for alt spisetiderne. I Spanien spiser man frokost omkring klokken 14.00 og aftensmad omkring klokken 21.00. I Spanien er frokosten det mest vigtige og fyldige måltid, hvor aftensmaden er en smule mere let.
Morgenmaden er normalvis let og forskellig fra Danmark, men du kan altid bede om mere mad, hvis du ikke bliver mæt.
Ligeledes bedes du være punktlig til spisetiderne og i det hele taget - fortæl familien, hvis ikke du kommer og spiser, sover osv.
I Spanien har de unge ikke tradition for mødes hjemme. De mødes forskellige steder i byen. Derfor bedes du ikke invitere mange mennesker hjem på dit værelse.
Du må ikke invitere nogen til at sove på dit værelse. Når du går ud om aftenen skal du huske at tage en nøgle med.
Indtagelse af alkohol er forbudt hos familien.

En anden vigtig kulturforskel

I Spanien stå folk i kø for at tage bussen, så pas på ikke at gå foran nogen for at komme ind i bussen.
Vi vil gerne gøre dit ophold her i Málaga så behageligt og hyggeligt som muligt, så nedenstående oplysninger er praktiske.

Turistbureauer: i Málaga er der flere turistbureauer, de største ligger på “Plaza de la Marina” og på hovedgaden “Paseo del Parque”. I “Pasaje de Chinitas” ligger der et turistbureau med information om andre byer i Andalusien.
Biludlejning: skolen kan hjælpe dig med at finde udlejningsfirmaer. Hvis du er interesseret, bedes du henvende dig på kontoret.
Banker og butikker: bankernes åbningstider er fra 8.30 til 14.00 fra mandag til fredag. Bankerne åbner ikke igen om aftenen. Butikkernes åbningstider er fra 10.00 – 14.00 og klokken 17.00 – 20.00. Der er også adskillige shoppingcentre (Larios, Rosaleda og Vialia) og et stormagasin (El Corte Inglés), som har åbent hele dagen fra klokken 10.00 – 22.00. På søndage og helligdage er forretningerne lukkede.
Biblioteker: det bibliotek, der ligger tættest ved skolen, er La Diputación, som ligger på gaden Ollerías. På universitetet er der et centralt bibliotek.
Posthuse: det posthus, der ligger tættest på skolen ligger i gaden ”Puerto”, og åbningstiden er fra 8.30 til 14.30. Prisen for et postkort til udlandet (Europa) er 0,75 €. Frimærker kan købes på posthuset eller i en tobaksforretning ”Estanco”.
Tyrefægtning: størstedelen af tyrefægtningerne finder sted om sommeren, der er kun få om vinteren. Om vinteren finder de normalt sted i nærliggende små byer. Priserne svinger mellem 15 € og 50 €. De billigste pladser er ”sol”, derefter ”sol y sombra” og de dyreste pladser ”sombra”.
Sport: det er muligt at dyrke næsten alle former for sport i Málaga. På stranden er der områder med fodbold, basketball osv. Tæt på skolen ligger der et center (Synergym - Paseo Marítimo Pablo Ruiz Picasso, 15), hvor det er muligt at dyrke gymnastik.
Læge, brandvæsen, politi osv.: telefonnummeret for hjælp er 112. Hvis du behøver lægehjælp, kan du tage hen på ”centro de salud”, som har åbent døgnets 24 timer. Det nærmeste sted ligger på gaden ”Paseo Limonar”. Dette ”centro de salud” har lukket i weekenden, og det nærmeste ligger i El Palo. Det er vigtigt, at du medbringer de blå sygesikringskort. Hvis du har brug for at anmelde et eller andet hos politiet, er det nærmeste paa ”Plaza de la Marina”.
Markeder: i Málaga er der markeder i mange dele af byen, men det vigtigste marked finder sted hver søndag morgen på ”el recinto Ferial” tæt på lufthavnen. Du kan tage med bus nr. 64. Her sælger de simpelthen alt, men du skal passe godt på dine penge!
Det centrale marked: Málagas centrale marked ligger på ”Calle Atarazanas”. Her kan du købe alle former for frugt, grøntsager, fisk og kød. Priserne er meget billigere end i supermarkederne og alt er meget friskt. Det centrale markeds åbningstider er klokken 8.00 – 14.00 fra mandag til lørdag.
Museum, momumenter osv.: om mandagen har størstedelen af monumenter og museum lukket. For at mere information bedes du kigge på opslagstavlen på skolen.

Pressen: den mest populære lokale avis er ”El Sur” med information hovedsagelig om Málaga og provinsen. Prisen er 1,30 €. Den mest købte nationale avis er ”El País”, som koster 1,40 €.
Restauranter, barer osv.: der er mange restauranter i nærheden af skolen. Et af de mest karakteristiske og rige måltid er fisk. Det bedste sted (og hvor Málagas indbyggere tager hen) for at spise fisk er ”El Paseo Marítimo” i El Palo og Pedregalejo (bus nummer 11 og 3). Et andet måltid, som Málagas indbyggere er begejstrede for, er tapas. Tag ind til den gamle bydel i Málaga centrum og besøg et hav af forskellige barer, som serverer vin og tapas. Tapas er en lille tallerken med fisk, kød, grøntsager osv., som komplementerer vinen. Málagas indbyggere drikker som oftest rødvin, vin fra Jerez, den søde vin fra Málaga eller en fadøl.
Málagas befolkning spiser normalvis frokost mellem klokken 14.30 – 15.00 og aftensmad klokken 21.00.
Efter aftenmåltidet i weekenderne tager de unge til ”Centro Histórico”, hvor de mødes forskellige steder. Det er meget nemt at få kontakt med de unge spanske.

Taxa: nummeret til en taxa er 0034 952333333.
Teater og biograf: der er fire teatre i Málaga – ”Teatro Cervantes” (det største), ”Teatro Cánovas”, ”Teatro Echegaray”, og ”Teatro Alameda”. Der er fire biografer, hvor de fleste er store biografer med mange små sale. Prisen er cirka 8,60 €. Om mandagen koster biografen 6,80€.
Transport: prisen for en tur med bus er 1,30 €. Man kan købe buskort med 10 turen som koster 8,30 € og 1,90 € som depositum for kortet. Dette depositum får du tilbage, når du afleverer kortet. Kortet hedder ”Tarjeta Bus” og kan købes i en ”Estanco”. Hvis du kører med flere busser inden for 1 time, betaler du kun for 1 tur. Størstedelen af busserne kører fra busstationen, som ligger på gaden ”Paseo de los Tilos”. Bus nummer 4 kører fra ”Plaza del General Torrijos” (Paseo del Parque) til busstationen. Kun busserne til Torremolinos, Fuengirola og andre byer kører fra gaden ”Manuel Agustín Heredia”. Bussen til lufthavnen kører fra ”Paseo del Parque” (mod centrum) og er line ”A”. Den kører hver halve time og det tager cirka 30 minutter.
Universitet: Málagas universitet ligger på campus ”Teatinos”. Bus nummer 11 kører til ”Teatinos” fra ”Alameda Principal”.
Fodbold: Málaga C.F. Málagas fodboldstadion hedder La Rosaleda og har plads til 30.000 personer.
Hvis du vil se en kamp på La Rosaleda kan du enten købe billetterne i indkøbscentret "Larios" eller på selve stadion. Prisen kan variere alt efter, hvem

klubben spiller imod. For yderligere information www.malagcf.com

Ansvarlig: Kirsten Steensbjerre

DEBLA
Camino del Monte 23. 29016 Málaga

Teléfono: +34952603885. E-mail: info@debla.com www.debla.com

Manual del estudiante para grupos 13.01.17 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar